Danmarks samlede oversigt
Find den rigtige græsfrø — ét sted
Vi har samlet 8 græsfrø fra 2 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
8
græsfrø
2
danske webshops
0
på tilbud nu
Vi har samlet 8 græsfrø fra 2 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 2 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
Græsfrø ligner hinanden i posen, men indholdet er vidt forskelligt. To poser, der begge siger "græsfrø" på forsiden, kan indeholde helt forskellige arter, og det er dét, der afgør, om plænen bliver fin og tæt, eller om den bliver slidt op af en trampolin i løbet af én sommer. Frøvalget er den ene beslutning, du ikke kan lave om bagefter — du kan gøde og klippe anderledes senere, men arterne i jorden bliver liggende i mange år.
Denne guide handler om selve frøet: hvad blandingen består af, hvordan du læser posen, hvornår frøet skal i jorden, og hvad der reelt adskiller en dyr græsblanding fra en billig.
Så godt som alle græsfrø til haven sælges som en blanding af flere arter og sorter. Det er der en grund til: arterne har forskellige styrker, og en blanding klarer et ujævnt bed bedre end en ren bestand. Én art tåler slid, en anden er tæt og finbladet, en tredje kan klare tørke eller skygge.
Derfor er spørgsmålet ikke "hvilket græsfrø er bedst", men "hvilken blanding passer til min have og min brug". En blanding, der er fremragende på en golfbane, er et dårligt valg i en have med to børn og en fodbold — og omvendt.
Spirer hurtigt og etablerer sig kraftigt. Tåler slid godt og er derfor med i næsten alle blandinger til brugsplæner. Til gengæld er den grovere i bladet end de fine arter, og den fylder meget i starten, fordi den kommer først.
Findes i flere former og er finbladet og tæt. Den er langsommere i starten, men bidrager til den tætte, ensartede flade over tid. Klarer sig ofte fornuftigt på magrere jord og i halvskygge.
Langsom til at spire, men den danner underjordiske udløbere og kan derfor lukke huller af sig selv. Det gør den værdifuld i plæner, der bliver slidt, fordi bestanden reparerer sig selv over tid.
Meget finbladet og bruges typisk i blandinger til prydplæner og korte klippehøjder. Den kræver mere pleje og tåler mindre slid, og den hører sjældent hjemme i en almindelig familiehave.
Del det op efter, hvad plænen skal kunne holde til. Skal der leges, spilles og løbes, skal blandingen have en høj andel af de slidstærke arter — typisk rajgræs kombineret med engrapgræs, der kan lukke hullerne igen. Det er ikke den mest finbladede plæne, men det er den, der stadig er grøn i august.
Skal plænen først og fremmest se ensartet ud og bliver den sjældent trådt på, kan du gå mod de fine arter. En prydplæne kræver hyppigere klipning og mere opmærksomhed, og den tåler mindre. Vær ærlig om, hvordan haven bliver brugt — ikke om hvordan du gerne vil have, den bliver brugt.
Skygge er den situation, hvor de fleste plæner fejler, og hvor et almindeligt græsfrø sjældent klarer sig. Blandinger til skygge indeholder typisk arter, der tåler mindre lys, ofte med en større andel svingel. De findes hos de fleste producenter og er værd at bruge, hvor der reelt er skygge det meste af dagen.
Men vær opmærksom på grænsen for, hvad frø kan udrette. Under et tæt træ konkurrerer græsset ikke kun om lys, men også om vand og næring med træets rødder, og der er ingen græsblanding, der løser det. Er stedet meget mørkt, er bunddække eller flis en mere holdbar løsning end den fjerde pose skyggegræsfrø.
Bare pletter, slidte stier og skader efter en tør sommer kan udbedres med eftersåning. Til det formål findes blandinger, der er sammensat til hurtig etablering — typisk med en stor andel hurtigtspirende arter, så det nye græs når at etablere sig, inden det eksisterende græs lukker sig om det.
Det vigtigste ved eftersåning er kontakten mellem frø og jord. Frø, der ligger oven på et lag filt eller på tæt græs, spirer ikke — de tørrer ud eller bliver spist. Riv pletten op, så du har bar jord at så i, og tryk frøet let ned bagefter. Det er langt vigtigere end hvilken pose, du bruger.
Bag på posen står der oftest mere brugbart end på forsiden. Kig efter, hvilke arter blandingen indeholder, og i hvilken andel — det siger dig med det samme, om posen passer til dit formål. Er der navngivne sorter og ikke bare artsnavne, er det typisk et tegn på en blanding i den bedre ende.
Deklarationen oplyser normalt også spireevne og renhed. Renheden fortæller, hvor stor en del af indholdet der faktisk er frø af de nævnte arter og ikke avner, støv eller frø af andre planter. Det er her, forskellen mellem billige og dyre poser ofte ligger — og den forskel køber du med hjem for altid, hvis der følger ukrudtsfrø med.
Nogle græsfrø sælges coatede, altså med en belægning uden om selve frøet. Belægningen kan hjælpe med at holde på fugt omkring frøet og gøre det mindre attraktivt for fugle. Bemærk at coating vejer noget: i en pose coatet frø er en del af vægten belægning og ikke frø, og doseringen er derfor en anden. Følg altid posens egen anvisning i stedet for at regne om.
Der findes også produkter, hvor græsfrø er blandet op med andet materiale i én pose. De kan gøre arbejdet lettere, men de gør det svært at gennemskue, hvor meget frø du reelt køber. Vil du vide, hvad du sår, er ren frøvare det mest gennemsigtige valg.
Mængden afhænger af, om du sår en helt ny plæne eller efterså i en eksisterende. En nysåning kræver væsentligt mere frø per kvadratmeter end en eftersåning, hvor græsset kun skal supplere det, der allerede er. Producenten angiver dosering på posen, og den anvisning er den, du skal følge — den er tilpasset netop den blanding og den frøstørrelse.
Mål arealet op, inden du køber. Det er en almindelig fejl at købe for lidt og så tynde ud over det hele, hvilket giver en tynd plæne, hvor ukrudt får plads. Det er også en fejl at så alt for tæt i troen på, at det giver en tættere plæne — planterne konkurrerer så hårdt indbyrdes, at de bliver svage.
Græsfrø spirer, når jorden er varm nok og fugtig. Det udelukker den kolde del af året: frø, der sås i kold jord, ligger bare og venter — og bliver ofte spist eller skyllet væk imens. Foråret og sensommeren er de klassiske tidspunkter i Danmark, og mange vil sige, at sensommeren er den sikreste, fordi jorden er varm, og der typisk kommer mere nedbør.
Midtsommer er det svære tidspunkt. Ikke fordi frøet ikke kan spire, men fordi jordoverfladen tørrer ud i løbet af få timer på en solrig dag, og et frø, der er begyndt at spire og så tørrer ud, dør. Sår du om sommeren, skal du kunne vande jævnt og ofte.
De forskellige arter i posen spirer ikke samtidig. Rajgræs kommer først og kan stå og se ud som en færdig plæne, længe før engrapgræsset overhovedet viser sig. Det er normalt og ikke et tegn på dårligt frø. En blanding med langsomme arter kræver tålmodighed, og plænen er først reelt etableret efter en hel sæson.
Det, der påvirker spiretiden mest, er jordtemperatur og jævn fugt. Overfladen må ikke tørre ud, mens frøet spirer — det er den enkeltfaktor, flest nysåninger fejler på. Til gengæld skal jorden heller ikke stå med vand, hvor frøet rådner.
Græsfrø er levende materiale, og spireevnen falder med tiden. Posen har typisk en angivelse af, hvornår frøet er pakket eller er testet for spireevne — kig efter den, både i butikken og på restposen i skuret.
Opbevar frøet tørt, køligt og utilgængeligt for mus. En åben pose i et fugtigt skur er en dårlig kombination, og fugt er det, der ødelægger spireevnen hurtigst. Har du gammelt frø liggende, kan du så det lidt tættere, men er det flere år gammelt og har stået fugtigt, er det sjældent besværet værd.
De billigste græsfrø er typisk brede blandinger uden navngivne sorter, ofte med en høj andel af de hurtige arter, fordi de er billigst at producere. De giver grønt hurtigt og skuffer tit efter et par sæsoner.
I mellemklassen og opefter betaler du for sortsvalg, renhed og en gennemtænkt sammensætning til et bestemt formål — skygge, slid eller pryd. Forskellen i kroner per pose er beskeden sammenlignet med arbejdet ved at så, og en plæne lever i mange år. Det er et af de steder i haven, hvor det sjældent betaler sig at spare i den lave ende.
Ja, og det gør producenterne allerede. Blander du selv en skyggeblanding med en slidstærk blanding, får du en mellemting — det kan give mening i en have med både sol og skygge, men sås hellere i de områder, hvor de hører til.
Græsfrø skal have kontakt med jorden, men ikke begraves. Et let riv og en tromling eller et tryk er som regel nok. Følg anvisningen på posen — dækkes frøet for dybt, når spiren ikke op.
Ofte fordi arterne spirer på forskellige tidspunkter og har forskellig bladfarve. Det jævner sig typisk ud i løbet af den første sæson, efterhånden som de langsomme arter kommer med.
Ikke med et godt resultat. Frøet skal ned til jorden. Skal en tynd plæne tættes, skal du rive eller vertikalskære først, så der er bar jord, frøet kan lande på.